Fragtmandshallerne

»Fragtmandshallerne fortæller en vigtig historie om, hvordan transportsystemet fungerede engang. De er en del af københavnernes historie og derfor et kulturelt minde, der er værd at bevare,« siger Peter Hee, formand for frednings- og bevaringsudvalget under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fragtmandshallerne er tegnet af den berømte arkitekt H.E.C. Wenck, der står bag mange af DSB's stationer og bygninger. Bl.a. har han tegnet Københavns Hovedbanegård. Hallerne, der ligger på Borgmestervangen, stod færdige i 1920'erne og fungerede indtil begyndelsen af 1980'erne som DSB's opbevaringshal for varer, der blev fragtet til og fra byen med godstoge.

Det særlige Bygningsnævn omtaler fragtmandshallerne således i Høring om fredning 25 november 2005:

Fragtmandshallerne har været omladestation for jernbanegods og er som sådan en bygningstype, der har været en fast bestanddel af ethvert stationsanlæg i Danmark, medens tilstedeværelsen af den tilknyttede toldkammerbygning karakteriserer en anlægstype, som alene fandtes i de større byer. Udover således at være repræsentant for en typisk, men i dag sjældnere og sjældnere bygningstype er fragtmandshallerne på Nørrebro i kraft af sammenbygningen med den nyklassicistiske administrationsbygning og den imponerende lange, håndværksmæssigt smukt udførte lagerhal helt unik i forhold til de mere beskedne pakhuse i provinsen.

Arkitektonisk fremtræder de to murstensbygninger – kontorhuset og toldkammerbygningen i en fornem beskeden nyklassicisme karakteriseret ved – for administrationsbygningens vedkommende – det meget fine gavlparti, blankmuren, de fint afstemte vinduer og døre samt de helvalmede tage. Hertil kommer den lange lagerhal, som er et eksempel på periodens fornemme traditioner for tømmerbyggeri; med de taktfast placerede porte, de understøttede udhæng og ovenlysenes opdeling af tagfladen skabes et kraftfuldt og karakterfast bygningsværk med en tydelig aflæselighed af det konstruktive princip.

Hertil kommer fragtmandshallernes kulturhistoriske betydning for opfattelsen af Ydre Nørrebros industrielt betingede udbygningshistorie. I en tid, hvor de fleste store industrier i området er nedlagt, fortæller fragtmandshallerne om infrastrukturens betydning for industrilokaliseringen i datidens København. I den fuldt udbyggede by først i århundredet måtte jernbanen lægges, hvor der endnu var plads. Såvel udflugtsstationen, Lygten, som hverdagens station, Nørrebro, samt fragtmandshallerne indgår i en helhed, der fortæller om udviklingen og diversiteten inden for jernbanestrukturen, og om hvordan placeringen af jernbanen medvirker stærkt til at skabe et helt kvarter – Ydre Nørrebro med sine oprindeligt mange industrier og arbejderboliger.